Beskrivelse
Der er ingen ledere, der synes, det er sjovt at skulle fyre en medarbejder. Det er utrygt, usikkert og i nogle tilfælde decideret ubehageligt. Du kan nemt blive i tvivl om, hvordan du skal overlevere beskeden. Og hvordan forbereder du dig på medarbejderens reaktion? Bliver han vred? Apatisk? Begynder han at græde?
Måske begynder du ligefrem at betvivle din egnethed som leder, fordi du får det så dårligt over den forestående samtale.
Du skal vide: Selv erfarne ledere kan få ondt i maven over de vanskelige samtaler.
I kurset her får du en gennemgang af alt, hvad du skal vide for at forberede og afholde vanskelige samtaler med medarbejdere. Du får en tjekliste og drejebog, som du kan bruge til at tage udgangspunkt i, så du sikrer, at det bliver gjort på en ordentlig måde – både for din og medarbejderens skyld.
Sanne Gry Bech Folker fra Center for Ledelse giver dig konkrete eksempler og formuleringer, du kan bruge under samtalen, og viser dig, hvordan du håndterer forskellige reaktioner fra medarbejderen.
Du får også Center for Ledelses egen model, som du kan bruge til at planlægge og strukturere samtalen.
Den vanskelige samtale vil altid være vanskelig, men med den rigtige træning kan du lære at hvile i det, bevare kontrollen og håndtere den på en god måde.
Forudsætninger
Kurset er for alle ledere, der gerne vil forberede sig bedst muligt på at håndtere den vanskelige samtale med en medarbejder.