Plan2learn er udviklet til organisationer, hvor kravene til kompetencestyring, dokumentation og læring er høje og essentielle. Vi samarbejder med en lang række offentlige og private aktører i industrier, hvor compliance, effektiv opkvalificering og målbar læring er afgørende for både drift og kvalitet.
Tre af de industrier, hvor vores løsning skaber værdi og hvor vi har en meget stærk historik, er Healthcare, Defence og Public sector. Alle tre stiller høje krav til pålidelig dokumentation, skalerbar læring og fleksibel tilpasning, og begge har behov for en platform, der både er intuitiv for brugeren og robust nok til at understøtte komplekse strukturer og processer.

Platformen tilpasses nemt forskellige behov og strukturer, og kan håndtere alt fra specialiserede enheder til nationale organisationer.
Få overblik over medarbejderes kompetenceniveau, gennemførte forløb og compliance – på tværs af faggrupper, roller og lokationer.
Vores platform anvendes til sundhedsfaglig kompetenceudvikling i samtlige danske hospitaler.
Sundhedssektoren er præget af komplekse arbejdsgange, strenge krav til dokumentation og et konstant behov for at holde medarbejderes viden opdateret. Hver dag håndterer tusindvis af ansatte kritiske opgaver, hvor korrekt læring og kompetencer kan have direkte indflydelse på patientsikkerhed og behandlingseffektivitet.
Plan2learn understøtter både store hospitalsenheder og specialiserede organisationer – og giver HR- og udviklingsafdelinger det nødvendige overblik til at sikre compliance og kontinuerlig faglig udvikling.


Sundhedssektoren har komplekse arbejdsgange, og her gør plan2learn det nemt at sikre, at intet går tabt. Systemet understøtter dokumentation, sporing og compliance – uden at øge administrationen.
Via matrixvisning og kompetencekort får ledere indsigt i, hvor der mangler træning eller hvor medarbejdere har medbragte kompetencer, der kan konverteres til merit. Samtidig integrerer systemet med HR, vagtplan og booking, så læring bliver en naturlig del af driften.
Organisationer indenfor defense-industrien arbejder med komplekse, fortrolige og ofte skalerbare strukturer, hvor kompetencestyring og dokumentation skal fungere både centralt og lokalt.
Plan2learn giver mulighed for at opbygge strukturerede og sikre læringsmiljøer med adgangsniveauer, rollebaseret tildeling og fuld revisionssikker dokumentation. Det gælder alt fra general uddannelse til specialtræning i taktiske enheder.


I industrier med sikkerhed i centrum skal alt kunne dokumenteres, uden at det hæmmer effektivitet eller fleksibilitet. Plan2learn understøtter netop det.
I får et system, hvor medarbejdere selv kan navigere og tilmelde sig træning, mens ledelsen kan tracke fremskridt, godkende kompetencer og reagere på mangler. Kombineret med automatiserede flows og tydelige dashboards skaber det en effektiv læringskultur med styr på både strategi og detaljer.
Kommuner, regioner og statslige styrelser arbejder dagligt med komplekse opgaver, hvor borgerkontakt, myndighedsudøvelse og service leveres under høj grad af ansvar og dokumentationskrav. For at kunne levere kvalitet og effektivitet er det afgørende, at medarbejderne har den rette viden – både fagligt, lovgivningsmæssigt og i forhold til digitale værktøjer.
Plan2learn understøtter offentlige organisationer i at samle kompetencestyring, kursusadministration og digital læring i én platform. Dermed får HR, fagforvaltninger og udviklingsafdelinger det nødvendige overblik til at sikre, at viden og kompetencer altid er opdaterede.


Plan2learn gør det nemt at skabe overblik over medarbejderes kompetencer og sikre sammenhæng på tværs af afdelinger og fagområder. Platformen understøtter både centralt styrede læringsprogrammer og decentrale initiativer, altid med fokus på dokumentation, compliance og effektiv drift.