Beskrivelse
Vi holder alle medarbejderudviklingssamtaler (MUS), men hvorfor gør vi det egentlig? Og udnytter vi i virkeligheden samtalens store potentiale?
Når du lærer at bruge MUS som et strategisk værktøj, bliver det nemlig en mulighed for at løfte samarbejdet, udvikle medarbejderen og skabe endnu bedre resultater for virksomheden.
På kurset her får du værktøjerne til at holde den gode MUS, så den giver mening for både dig og din medarbejder – og styrker alle parter. Tanja Dinsen giver dig en grundig indføring i samtalens mange facetter og masser af konkrete redskaber, du kan bruge til at arbejde strategisk med at udvikle dine medarbejdere. Du får desuden både en tjekliste, spørgeramme og skemaer til medarbejder og leder.
Kurset er for dig, der er ny leder og vil klædes godt på og have de rigtige værktøjer til at få et godt udbytte ud af arbejdet med MUS. Og det er for dig, der har afholdt de første MUS og gerne vil styrke dine kompetencer og sikre et optimalt og udbytterigt forløb.
Forudsætninger
Kurset kræver ikke nogen forudsætninger, men er målrettet dig, der afholder MUS med dine medarbejdere.