Beskrivelse
En flot og velplanlagt PowerPoint præsentation er ikke en garanti for, at dit budskab når ind til dit publikum. Det kræver kendskab til, hvordan du fremstår professionel som formidler, en egenskab som sjældent kommer uden en vis erfaring med at fremlægge præsentationer.
Heldigvis findes der en håndfuld simple teknikker, der hjælper dig rigtigt godt på vej med at tilrettelægge og fremlægge din præsentation. Det handler både om de psykologiske aspekter i, hvordan du bedst fanger modtagerens opmærksomhed, men også om de værktøjer du har til rådighed i PowerPoint til at afvikle din præsentation.
Din underviser på dette kursus er Frank Jensen. Han har præsenteret utallige PowerPoints og undervist i emnet igennem mange år. I dette kursus vil han dele sine erfaringer med dig, så du er godt klædt på til at formidle dit budskab på bedste vis.
Dette kursus er for dig, der:
• Ønsker en komplet guide en guide til, hvordan du bedst formidler og præsenterer dine PowerPoints
• Allerede har en gennemarbejdet præsentation, men mangler erfaring i at fremlægge den på en professionel måde.
Når du er færdig med kurset vil du kende ekspertens bedste tips til formidling, så du kan skyde genvej til, hvordan du fremlægger din PowerPoint præsentation professionelt.
Forudsætninger
I dette kursus tager vi udgangspunkt i, at du allerede har bygget din PowerPoint præsentation. Derfor er det en fordel at have grundlæggende kendskab til Microsoft Office PowerPoints opbygning og funktioner.