Beskrivelse
Du behøver ikke elske HR-jura – men du skal have styr på det. Det er et af de områder, hvor ledere oftest bliver udfordret, og hvor det kan gå rigtig galt, hvis du træder forkert.
Er du fx opmærksom på, at du har ledelsesretten og -pligten – og ved du, hvad det betyder for dig? Kender du reglerne for, hvornår du må indhente en lægeerklæring ved sygdom? Og vidste du, at det er dit ansvar, at en medarbejder ikke arbejder for meget?
I kurset her får du en indføring i de mest basale regler inden for HR-jura, og vi dykker bl.a. ned i ledelsesretten, sygefravær, arbejdstid, ferieregler, advarsler, diskrimination og konflikthåndtering.
Du får 12 HR-juridiske råd, som du kan bruge som et ledelsesværktøj i dit arbejde.
Kurset er en videreudvikling af et af de mest populære kurser hos Center for Ledelse. Indholdet bygger på de spørgsmål, som CfL får allermest på deres HR-juridiske hotline, og de emner, som ledere oftest kommer i klemme med.
Med andre ord: Niveauet er højt, og formidlingen i topklasse.
Charlotte Nørtoft Meldgaard er én af de mest efterspurgte undervisere på CfL, og i kurset her er det nemt at se hvorfor. Hun kan sit stof til fingerspidserne, giver masser af levende eksempler og taler om HR-jura, så du bliver grebet af emnet.
Uanset om du er ny eller erfaren leder, er det en god ide at have kendskab til HR-jura – og det får du i kurset her.
Forudsætninger
Kurset er for alle ledere, der ønsker en basisviden om HR-jura.