Beskrivelse
Er du iværksætter eller driver du en mindre virksomhed, kan det være alfa omega at knække koden til at tiltrække dine kunder igennem online markedsføring. Det kan være en utrolig lukrativ salgskanal – hvis du altså forstår at bruge den rigtigt.
Du er ret godt stillet med et grundlæggende kendskab til, hvordan du markedsfører dig eller dit produkt på de sociale medier. Det er Sofie Willes personlige mantra, og i dette kursus vil hun lige præcis lære dig dette.
Gang på gang møder hun selvstændige erhvervsdrivende, der godt ved, at online markedsføring kan skabe en bedre omsætning i deres virksomhed, men de er endnu ikke kommet i gang.
Enten har de haft problemer med at knække koden til, hvordan de skal markedsføre sig selv eller ikke vidst hvor på nettet, de kan finde deres kundegruppe.
Nogle ender med at betale kæmpe summer til konsulenter for betalt markedsføring, der alligevel ikke ender med at skabe salg, og andre har aldrig haft tiden til at kaste sig ud i at forsøge og markedsføre sig selv online.
I dette kursus guider Sofie dig trin-for-trin igennem, hvordan du ”åbner din butik på nettet” – Ganske enkelt hvordan du kommer i gang med at markedsføre dig selv eller din virksomhed på sociale medier.
Du vil blive klogere på, hvem du skal kommunikere til, hvor du finder dem online, hvordan du skal fange deres opmærksomhed, og hvad du så endeligt skal fortælle dem og hvor tit.
Dette kursus er derfor for dig, der:
Ikke har forudgående kendskab til online markedsføring og markedsføring på sociale medier
Har en drøm om at skabe opmærksomhed og salg på sociale medier
Allerede har en virksomhedsprofil på Facebook eller lignende medier, men endnu ikke bruger den til markedsføring
Vil have hjælp til at systematisere din markedsføring, så det ikke bliver en tidssluger i hverdagen
Når du er færdig med dette online kursus, vil du være klar til at markedsføre dig og din virksomhed på sociale medier, så du kan skabe salg og synlighed på nettet.