Onboarding – Sådan skaber nye medarbejdere værdi hurtigere

Nye medarbejdere har meget at se til, når de første gang træder ind på deres arbejdsplads. Nye arbejdsopgaver og en masse nye ansigter med navne som skal huskes. Derfor er det vigtigt, at organisationen sørger for en blød landing i de nye omgivelser. Det er her, hvor onboarding kommer ind i billedet.

Hvad er onboarding?

Onboarding er en samlet beskrivelse for, hvordan en organisation byder en ny medarbejder velkommen, hvilket kan være at hilse på nye kolleger, blive sat i gang med relevante opgaver, og få værktøjerne, som sikrer den bedst mulige opstart.

Det er kort sagt en betegnelse, der dækker over de mange forskellige aktiviteter, som en nyansat vil gennemgå i opstarten på sin nye arbejdsplads.

”Jeg har altid tænkt på onboarding, som processen fra du bliver ansat, til du har gennemført alt relevant træningsmateriale. Der er givet adgang til systemerne du skal arbejde med og alt det praktiske er introduceret. Du har simpelthen fået alt det, du behøver som medarbejder, til at kunne komme i gang så hurtigt som muligt. Det ligger jo også i selve ordet. Den nye medarbejder guides ”ombord” i organisationen og får den bedst mulige start”, fortæller Daniel Jakobsen, Head of sales & Implementation i Plan2learn.

Det fylder meget hos moderne virksomheder at sørge for den bedst mulige opstart for nye kolleger. Man ønsker med god grund, at de hurtigst muligt skal føle sig tilpas og kunne bidrage til arbejdsopgaverne.

Dette er spejlet i de moderne jobsøgende, som også har visse forventninger til en ny arbejdsplads. Det gælder især deres nye ansvarsområder og velkomst i det sociale miljø på kontoret.

Men hvad får begge parter helt konkret ud af et onboardingforløb?

onboarding overblik funktion i plan2learn

Hvorfor er onboarding vigtigt?

For nye medarbejdere vil de første uger og måneder på en arbejdsplads være utroligt sigende for hvilken slags organisation, de er blevet en del af. Medarbejderens engagement og jobtilfredshed er utroligt vigtige faktorer i fastholdelsen af nyansatte, hvilket vil være i alle organisationers interesse.

Det koster ifølge randstad.dk 500.000 kr. for en organisation, hvis en funktionæransat forlader jobbet efter blot 4-6 måneder.

Derfor er onboardingforløb så stort et fokusområde hos flere og flere virksomheder, da 90% af de nyansatte erklærede sig tilfredse i deres nye job efter et velstruktureret onboardingprogram. En tilfredshed der samtidig øger chancen, for at den nyansatte bliver i organisation i længere tid.

Sidst men ikke mindst vil den nyansatte medarbejder meget hurtigere kunne bidrage til organisationen efter et godt onboardingforløb. Det er nemmere at skabe værdi, når læringskurven gøres mere overkommelig.

Guide til onboarding

Hent vores guide til effektiv onboarding

En ny ansættelse er forbundet med masser af forventninger. Fra begge parter. Derfor er det vigtigt, at organisationen sørger for en blød landing i de nye omgivelser. Og her er en god onboarding-proces fuldstændig afgørende.

Hvis du henter vores guide kan du bl.a. læse mere om:
• Øget produktivitet og tilfredshed med jobbet
• Større engagement
• Lavere medarbejderomsætning
• Hurtigere time-to-performance

”Det er utrolig vigtigt at kunne skabe en god første oplevelse og indtryk med arbejdspladsen. Man skal byde folk velkommen med en struktureret og gennemtænkt proces, da diverse undersøgelser viser, hvordan det øger engagement og afgør, hvor længe en medarbejder bliver i en stilling. En mangel på struktur kan være meget skadende på medarbejderens indtryk af arbejdspladsen” uddyber Daniel Jakobsen.

90 dage er bevist som deadline for begge parter i forhold til at en sikre en succesfuld onboarding. Virksomheden har en forventning til den nyansatte om at bidrage til deres vækst efter ca. 3-4 måneder, og ligeså har medarbejderen en forventning om at blive hjulpet ordentligt i gang indenfor dette tidsrum.

Men hvordan sikrer man så det gode onboardingforløb på blot 90 dage? Det er et godt spørgsmål.

Hvad kendetegner et godt onboardingforløb?

Det gode onboardingforløb kan være svært at definere, da forskellige kandidater vil have vidt forskellige krav til en ny arbejdsplads. Nogen vil prioritere en varm velkomst i det sociale sammenhold på arbejdspladsen, mens andre ønsker at gennemgå et struktureret introduktionsprogram i mindst de første 2 uger.

En tæt dialog med sin leder og at være selvkørende med egne opgaver indenfor 2 uger er også blevet pointeret som vigtige faktorer, så der er mange aspekter, der bør overvejes, når man planlægger sit onboardingforløb.

”Et godt onboardingforløb er meget individuelt fra organisation til organisation, men det bedste du kan gøre er at have en klar procedure. Sørg for at planlægge løbende udviklingssamtaler med den nærmeste leder og sørg for at alle relevante materialer til den nyansatte er præsenteret og gjort lettilgængelige. Klargør uddannelsesmateriale og definer klare opgaver, som medarbejderen kan starte ud med samt mål de kan arbejde for at nå”, detaljerer Daniel Jakobsen.

Du kan også styrke din onboardingproces ved at benytte dig af preboarding, som sætter fokus på perioden fra underskrivelse af kontrakten til den første rigtige arbejdsdag. En preboarding skal sørge for at holde medarbejderen engageret og positiv omkring sin kommende arbejdsplads inden de rent faktisk møder op, og vil lade dem få en slags tyvstart på selve onboardingen.

Sæt dit onboarding program på autopilot

Som det efterhånden fremgår af denne artikel, så er onboarding en tids –og ressourcekrævende proces. Den kræver helt sikkert meget af organisationen, hvis den skal være succesfuld.

Med Plan2learn vil du kunne automatisere en stor del af onboardingforløbet og spare en masse manuelle ressourcer. Men bare rolig, du vil stadig levere den optimale oplevelse for medarbejderen.

Først og fremmest vil du kunne samle alt relevant materiale, hvad enten det er dokumenter, videoer, webinarer, fremmødeundervisning eller e-læringskurser under én samlet plan. Derved slipper den nyansatte for at skulle lede i flere forskellige mapper og har konstant overblik over alle elementerne i onboardingforløbet.

Du kan udpege forskellige brugergrupper i organisationen baseret på medarbejdernes stilling, uddannelse, hvor i organisationen de er ansat mv. og hermed designe et onboardingforløb, som er tilpasset de forskellige målgrupper. Når den nye medarbejder ansættes, vil medarbejderen automatisk få materialet, som er målrettet til lige netop ham eller hende.

Automatisk advisering pr. mail er i den forbindelse med til at sikre,  at den nye medarbejder bliver påmindet om kurser eller materiale vedkommende skal gennemføre.

En leder vil kunne anvende systemet til at have konstant overblik over hvor langt forskellige medarbejdere er i deres onboardingforløb, hvor status på kurser og kompetencer er gjort tydelige, så der kan skabes handlingsplaner. Derudover kan lederen udtrække statusrapporter til at måle hvorvidt onboardingen forløber som den skal.

Vil du høre mere?