Ikast-Brande Kommune har med Plan2learn samlet alt læring i én platform og dermed skabt et struktureret og overskueligt
læringsmiljø. Plan2learn fungerer i dag som et digitalt læringsbibliotek, hvor medarbejdere let kan finde vejledninger, videoer og arbejdsgange på tværs af fagområder. Det giver bedre overblik og mere effektiv videndeling i hele organisationen.
Ikast-Brande Kommune stod over for at skulle vælge en digital samarbejdspartner, som skulle hjælpe dem med at realisere ambitionen om at samle og digitalisere 800-1000 vejledninger på tværs af organisationen. Alt kommunens læringsmateriale skulle samles i en portal og samtidig understøtte e-læringskurser på tværs af organisationen.
"Vi havde brug for et værktøj, der kunne fungere som et stort opslagsværk for alt vores læring, og alle de materialer, som en medarbejder har brug for i sit daglige arbejde. Vi valgte Plan2learn fordi deres platform kunne rumme alle slags materialer, fra videoer og PDF’er, til vejledninger og instrukser. Der fulgte en god supportaftale med og vi vidste, at Plan2learn bliver brugt i 50+ andre kommuner, hvilket var betryggende"
Helle Ettrup, Digitaliseringskonsulent i Ikast-Brande Kommune
Implementeringen af Plan2learn var hurtig og struktureret. Der var sat en skarp deadline på forhånd, men trods tidspresset lykkedes det at få platformen i luften 14 dage før planlagt. Helle Ettrup husker, hvordan der var travlt i processen, men at man altid følte sig tryg.
"Vi havde strukturerede og konstruktive møder med Plan2learn under hele forløbet. Samtidig sørgede Plan2learn for grundige opstartskurser og at vores driftsansvarlige medarbejdere fik de nødvendige værktøjer for at lykkes. Implementeringen var meget professionel og effektiv, og vi følte os godt hjulpet og i sikre hænder hele vejen,"
Den korte og effektive implementeringsplan kombineret med et tæt samarbejde med Plan2learn gjorde det muligt for kommunen hurtigt at bringe platformen i drift, med alle relevante funktioner klar til brug fra første dag. Implementeringen skabte samtidig et solidt fundament for det videre arbejde med at samle, strukturere og gøre kommunens læringsmateriale let tilgængeligt for medarbejderne.
Med Plan2learn har kommunen nu fået skabt en samlet læringsportal, som er bygget op i flere niveauer. Tværgående indhold på tværs af hele organisationen ligger øverst, og indeholder vejledninger fra centrale enheder som IT, økonomi, og onboarding. I niveauet under kommer fagområdespecifik læring, hvor medarbejdere kan finde arbejdsgangsbeskrivelser, der er tilpasset deres ansvarsområde. Det kunne f.eks. være vejledninger i medicinhåndtering til social, sundhed og ældreområdet. Den nye læringsplatform blev implementeret på samme tid som kommunens nye intranet, og det har været en stor hjælp at designe de 2 platforme på samme tid. Helle Ettrup fortæller:
“Medarbejderne er glade for den måde, man nu kan finde læring på – lige ved hånden og til at tage med på farten. Søgefunktionen er rigtig god, og fagområderne har selv været med til at bygge deres indhold og tage beslutninger”
”Implementeringen af platformen var en form for startskud til en større oprydning af vores materialer, hvor alt som personalepolitikker, nyheder og praktiske beskeder nu lever på intranettet, mens alt læringsindhold, der vejleder dig i dit arbejde, er samlet i læringsportalen. Det giver en klar informationsfordeling og gør det nemmere for medarbejderne at finde det, de har brug for.” uddyber Helle Ettrup, Digitaliseringskonsulent i Ikast-Brande Kommune
I første omgang har Ikast-Brande brugt Plan2learn som et stort opslagsværk for læring, men de har store ambitioner om at udnytte kursusdelen i højere grad, samt udvikle forløb til onboarding af nye medarbejdere.
”Vi oplever i øjeblikket stor efterspørgsel for at digitalisere kursusaktiviteter. Det spreder sig simpelthen som ringe i vandet, fordi afdelinger på tværs af kommunen har positive oplevelser med den del af systemet. Derudover har vi også så småt åbnet op for potentialet i at centralisere onboardingforløb direkte i Plan2learn, så nye medarbejdere får et samlet overblik fra start”, fortæller Helle Ettrup forventningsfuldt
For Ikast-Brande Kommune har Plan2learn været en praktisk løsning på et reelt behov. Fleksibiliteten i platformen har gjort det muligt at tilpasse læringsportalen til kommunens eget udtryk, og medarbejderne har nu ét samlet sted at finde læring, vejledninger og kurser.
”Vi oplever i øjeblikket stor efterspørgsel for at digitalisere kursusaktiviteter. Det spreder sig simpelthen som ringe i vandet, fordi afdelinger på tværs af kommunen har positive oplevelser med den del af systemet. Derudover har vi også så småt åbnet op for potentialet i at centralisere onboardingforløb direkte i Plan2learn, så nye medarbejdere får et samlet overblik fra start”, afslutter Helle Ettrup.
Med Plan2learn kan du samle al din digitale læring og kursusadministration i én platform. Automatisering og intelligent styring fjerner de manuelle opgaver, så du kan fokusere på det, der skaber værdi.
Du vedligeholder nemt kurser og kataloger, sammensætter nye forløb og får et avanceret overblik over kursisternes eller medarbejderens progression.
Medarbejderen kan også selv gå på opdagelse i kataloget, tilmelde sig og holde styr på deres aktiviteter og evt. gennemførsler via deres personlige “min side”.