Værktøjer til resultatorienteret forandringsledelse

Om dette projekt

Lær at styre din organisation og dit team gennem forandringer – og håndtere alle udfordringer på vejen som en boss.

På kurset lærer du:
  • At lede din organisation sikkert gennem forandringstiltag – og få alle med
  • Hvordan du genkender og undgår faldgruberne undervejs
  • Hvordan du forebygger og håndterer modspil
  • Hvad der afgør forskellen på succes og fiasko med forandringer
  • DASE-modellens fire greb – hvordan du bruger den som et værktøj til at sikre succes med forandringstiltag.
Beskrivelse

De fleste ledere oplever store udfordringer, når organisationen gennemgår forandringer. Det kan være sammenlægninger, nedskæringer, nye systemer, der skal implementeres, eller noget helt fjerde.

Op mod 70 % af alle forandringstiltag lander ikke som planlagt, og det koster på virksomhedernes bundlinje. Men det er der heldigvis råd for.

I kurset her får du en konkret køreplan til at guide din organisation gennem forandringer, så du sikrer, at projektet lander, som det skal, og at alle medarbejdere er med og arbejder mod samme mål.

På kurset kommer Tina omkring den menneskelige natur, og hvorfor hjernen som udgangspunkt ikke bryder sig om forandringer. Du lærer at genkende faresignalerne, hvad det er, der sker, når dine medarbejdere ikke omfavner forandringerne – og selvfølgelig hvilke metoder du så bruger til at få dem med ombord.

Tina gennemgår DASE-modellen og viser dig, hvordan du bruger den som et praktisk værktøj i forbindelse med forandringstiltag.

Kurset er relevant for dig, der skal lede dit team igennem en forandringsproces og ønsker redskaber og vejledning til arbejdet. Det kan også være, at du vil vide mere om, hvad der sker oppe i hjernen på dine medarbejdere under forandringsprocesser, og hvordan du håndterer udfordringer på vejen.

Forudsætninger

Kurset er for dig, der har personaleansvar og står foran en større eller mindre forandringsproces.

Kontakt os

Kategori
Ledelse
Udbyder
GoLearn