Skriv og sælg: Lær tekstforfatterens hemmelige tricks

Om dette projekt

Vil du gerne blive endnu skarpere til den vigtige disciplin, copywriting, og lære at skrive tekster, der konverterer? Så har du fundet det perfekte kursus.

På kurset lærer du:
  • Hvad du SKAL have styr på, inden du sætter dig til tastaturet
  • Den største årsag til, at mange salgstekster skyder forbi – og hvordan du nemt løser problemet
  • Hvad du kan gøre for at fastholde læseren fra A til Z – og gøre din tekst uimodståelig
  • Hvorfor det er en god idé at inkludere spørgsmål i dine salgstekster – og hvad du skal spørge om
Beskrivelse

Kæmper du nogle gange med at skrue en salgstekst sammen, så den rammer din målgruppe, fanger deres opmærksomhed OG sælger?

Så er der heldigvis hjælp at hente nu, hvor du får en garvet tekstforfatters hemmelige tricks. Rikke Moos vil nemlig i dette kursus lære dig, hvordan du opbygger dine tekster, så de engagerer, motiverer og sælger.

Du vil blive klogere på de psykologiske drivkræfter bag den effektive salgstekst. Desuden kan du glæde dig til, at få Rikkes bedste tips om, hvilke usynlige fascinationstricks der virker som en magnet på dine ideelle kunder.

I kurset får du viden, værktøjer og strategier, der er testet af i virkeligheden. Og masser af konkrete eksempler, cheat sheets, tjeklister og skabeloner. Alle sammen elementer, der gør skriveprocessen lidt sjovere – og hjælper dig til at blive bedre og hurtigere til at skrive sælgende tekster til dit website, dine nyhedsbreve, e-mail kampagner, Facebook annoncer, landingssider og meget mere.

Forudsætninger

Kurset er ideelt for dig, der lige er begyndt med at skrive salgstekster. Det er også til dig, der allerede er godt igang, men ønsker at blive endnu bedre. Og så er det til dig, der er allerede er en garvet copywriter, men gerne vil have genopfrisket teknikkerne.

De værktøjer og teknikker, som du får i dette kursus, får du iøvrigt glæde af, uanset om du arbejder med B2B eller B2C.

Kontakt os

    Kategori
    Marketing
    Udbyder
    GoLearn