Beskrivelse
Den teknologiske udvikling har fart på, og koblet med globalisering, dele-økonomi og et arbejdsmarked i konstant og stor forandring skaber det helt nye problemstillinger og udfordringer for dig, der skal være leder i fremtiden.
Hvordan er du fx leder for digitale nomader? Hvilke teknologiske tendenser skal du holde øje med? Og er du i virkeligheden opmærksom på, hvem dine største konkurrenter er – også om 5 år?
Tune Hein tager dig med på et kig i krystalkuglen for at se, hvad der kommer til at ske i fremtiden, og giver dig et inspirerende indblik i, hvad der er vigtigt for fremtidens ledere.
På kurset får du stof til eftertanke og masser af inspiration til, hvordan du griber morgendagens udfordringer an.
Kurset er for både dig, der er helt grøn, og dig, der har årtiers ledelseserfaring. For forudsætningerne er de samme: Virkeligheden ændrer sig, fremtiden er på vej, og dem, der ikke tilpasser sig, holder ikke længe som ledere.
Forudsætninger
Kurset kræver ikke nogen forudsætninger – udover en god portion nysgerrighed.