Workflow

Hjælp til at huske workflowet

Som kursusansvarlig arbejder du med mange bolde i luften på én gang.

Der kan være rigtig mange ting at holde styr på i forbindelse med planlægning, administration og afholdelse af kursusaktiviteter, hvor du kan have brug for værktøjer, der hjælper dig med at huske workflowet i dine daglige arbejdsopgaver.

Deadlines og påmindelser

I det øjeblik, tilmeldingsfristen for et kursus er overskredet, kan der være et væld af opgaver, som skal løses både før og efter afholdelsen af kurset:

  • Der skal bestilles forplejning, lokale, AV-udstyr m.fl.
  • Informationer skal formidles til undervisere, kursister eller øvrige involverede
  • Der skal sendes regninger som en del af faktureringen af kurset
  • Der skal følges op på registrering af fremmøde og gennemførsel
  • Der kan være behov for opfølgning vedr. udstedelsen af kursusbeviser

Alt sammen opgaver, hvor det kræves af dig, at du har det fulde overblik.

Workflow-modulet hjælper dig med at holde styr på dine opgaver.

Ved at knytte opgaveskabeloner til dine aktiviteter i plan2learn og tilføje deadlines og påmindelsesdatoer, bliver du helt automatisk varslet på din egen personlige side i administrationen.