Målgrupper

Lad aktiviteterne komme til brugerne

Er der nogle aktiviteter, der henvender sig til bestemte målgrupper i organisationen? Eller er der aktiviteter, der ligefrem er obligatoriske for bestemte målgrupper?

Udbyder og sælger du kurser og aktiviteter som en del af dit forretningsområde eller som en del af opkvalificeringen af organisationens medarbejdere, er det vigtigt, at det altid er nemt og overskueligt for alle at finde lige præcis det, de ønsker at tilmelde sig.

Med målgruppemodulet i plan2learn finder dine aktiviteter selv frem til de rette personer. Modulet gør, at brugerne ikke nødvendigvis behøver at søge i det samlede katalog over alle aktiviteter for at finde det, de søger.

Beregning af målgrupper

Målgrupperne beregnes ud fra forskellige forhold. Organisatorisk tilhørsforhold, jobfunktion, uddannelse, stillingskode, anciennitet eller ansættelsesdato er blot nogle eksempler herpå.

Ønsker du f.eks. at målrette en række aktiviteter for nyansatte medarbejdere, der er ansat i en bestemt afdeling og har en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, har du brug for at kunne beregne dine målgrupper ud fra medarbejdernes ansættelsesdato, organisatoriske tilhørsforhold og uddannelse.

Medarbejderne vil herefter kunne se en oversigt over lige netop de aktiviteter, der er målrettet eller obligatoriske for dem, via deres egen personlige fane i kataloget.

Tilmelder medarbejderne sig ikke de obligatoriske aktiviteter, bliver de automatisk varslet pr. mail og på ”Min side”, med et direkte link til hurtigt og nemt at kunne tilmelde sig aktiviteten.