Modul – Globalt kursuskatalog

Samarbejde på tværs af plan2learn-licenser

Det, at vi har flere end 600.000 brugere i dag, siger noget om, at rigtig mange allerede har valgt plan2learn som deres uddannelsesplatform til udbud og håndtering af kursusadministration, LMS og kompetencestyring.

Det globale kursuskatalog åbner op for helt nye muligheder, når det kommer til udgivelsen af aktiviteter på tværs af plan2learn-licenser.

Samarbejder du med andre organisationer og virksomheder på kursus- og uddannelsesområdet, har du mulighed for at udgive dine aktiviteter i kataloget hos andre plan2learn-kunder. Det skaber mindre forvirring for brugerne, der kan benytte det login, de kender, og tilmelde sig dine aktiviteter i organisationens eget katalog.

Global aktivitetsbørs

Du varetager selv hele administrationen omkring de aktiviteter, du udgiver via den globale aktivitetsbørs.

Kursushistorikken for de brugere, der tilmelder sig, forbliver på brugerens egen personlige side i egen organisation. Her ligger den sammen med alle de øvrige aktiviteter, brugerne er tilmeldt.

For at kunne udgive dine aktiviteter hos andre, skal du have en forudgående aftale med dine samarbejdspartnere. Det er nemlig dem, der finder dine aktiviteter via den globale aktivitetsbørs og udgiver dem i eget katalog.

Der er ingen begrænsning forbundet med, hvorvidt der er tale om e-læringsaktiviteter, tilstedeværelseskurser eller uddannelser, om du har brug for at udbyde dedikerede pladser til udvalgte samarbejdspartnere eller blot arbejde med åbne pladser.